En sjov historie - nu under 9 i hcp

01.07.2010

Jeg har i længere tid fået at vide at jeg burde have stive skafter i mine jern. 

En kammerat, Mathias, og jeg havde lavet en "bytte-bag"-turnering, hvor han skulle spille med udstyret i min bag og modsat.

Jeg har så i dag spillet med:


Titleist AP2 Jern med Project X 6.5 Skafter

Titleist Vokey Wedges, 52* 56* og 60*

Scotty Cameron putter.

Jeg spiller normalt med regular skafter, så var lidt spændt på det, men det gik rigtig godt, ja faktisk min bedste runde nogen siden. Det var til trods for at jeg slog 5 jernet som det længste, hvis vi ser bort fra et enkelt slag med 3-wood og et 3-jern.

Vores bane er kort, men at gå rundt i +6 med 5-jernet som det længste overraskede mig lidt. Det glæder mig, for det betyder bare at jeg ikke skal spille så aggresivt som jeg måske plejer.

Spil jernene og spil dem sikkert. Det gjorde jeg i dag og det resulterede i 40 point i stableford. 77 slag 6 over par.

Lækkert når ting lykkes, dejligt endelig at være under 9 i handicap.