Tandlæge Cup - 1. runde

09.06.2010

Tandlæge Cup er en hulspils turnering i Aabybro Golfklub, hvor der spilles med handicap. Du er som deltager sikret to matcher, den første match afgøre om du skal spille i a eller b rækken efterfølgende.

Første runde spillede jeg med en frisk ung mand på 83, jeg var imponeret over ham fra start, frisk mand, rask tempo og også et pænt golf spil, alt taget i betragtning.

Der var en forskel i handicap på 26 mellem os, så der var 8 huller hvor han havde 2 slag på mig. Jeg havde lagt strategien, at spille sikkert på huller med kun 1 slags forskel, og så angribe på dem med 2 slags forskel. Det var ikke altid lige klogt, så det ud til. Men jeg var bagud med 2 da vi stod på 16-tee. Jeg vandt derefter 16, 17 og 18, og vandt 1-0.

Jeg var glad for min afslutning, men ellers ikke noget imponerende.

Næste runde skal jeg spille med en med ca. samme handicap som mig, så det bliver en spændende match. Tror kun der er en 2-3 slag mellem os.